De fleste europæiske lande kan godt håndtere splittelse i deres parlamentariske landskab, men ikke Frankrig. Siden 1962 har et ’flertalsbaseret system’ præget fransk politik så stærkt, at landets folkevalgte i dag ikke kan forestille sig regeringer baseret på forhandlinger, samarbejde og kompromiser.

Nu lever der et vildt håb i alle, der desperat søger en vej ud af den politiske krise: Tænk, hvis præsident Macron opløste Nationalforsamlingen, udskrev nyvalg, og der ved et trylleslag opstod et komfortabelt absolut flertal? Så ville nogle parlamentsmedlemmer bekæmpe det, og andre støtte det.

Men mange ville også ånde lettet op over at være tilbage i den politiske stabilitet fra 1970’erne til 2010’erne: et samlet flertal, en samlet opposition og jævnlige magtskifter for balancens skyld.

De fleste ved godt, det er en illusion.

Siden Macrons sejr ved præsidentvalget i 2017 har omstruktureringen af Frankrigs politiske landskab været så gennemgribende, at ingen i dag seriøst forestiller sig en genkomst for solide flertal som under Charles de Gaulle, François…