Fransk forfatter blev som barn misbrugt af sin stedfar: »Jeg har ikke lyst til at krydse den grænse, hvor jeg forstår ham«
Åbningssætningen i Neige Sinnos internationale bestsellerroman Trist tiger, der handler om den mangeårige incest, hun som barn var udsat for, lander som et slag i ansigtet. »For i bund og grund synes jeg jo også, at det mest interessante er det, der foregår i hovedet på krænkeren,« lyder det. Som om hun svarer på tiltale, eller som om man som læser er vandret uforvarende ind midt i et skænderi. Bogen fortsætter i samme vrangvillige stil med at trykke på ømme punkter hvad angår gerningsmænd og ofre, nydelse og vold, forbrydelse og straf.
»Det var en meget lystfuld proces for mig at finde ud af, at jeg kunne skrive denne bog‚« siger Neige Sinno. »Det var smertefuldt af andre grunde, såsom at jeg skulle huske overgrebene. Men at gennemføre det her usædvanlige litterære projekt var så utroligt motiverende.«
Fra Neige Sinno er seks-syv år gammel og ind i hendes teenageår bliver hun misbrugt seksuelt af sin stedfar. Moren og stedfaren ligner udefra en økonomisk lavere stillet, men ellers jævn kernefamilie i en alpelandsby. »Han vil erstatte min far, elske mig…