RÍO SAMANÁ, COLOMBIA. »Hvis de fanger os her, begraver de os,« siger Daniel Fuentes uden at kigge på mig.

Jeg skulle bare have ladet være med at spørge, tænker jeg.

Fuentes, en gartner, som er min lokale guide til de ulovlige guldminer omkring floden Río Samaná i det centrale Colombia, fortsætter med rolige skridt op ad dagbrudsminen, der var aktiv indtil for nylig.

Der er intet gjort for at skjule sporene fra udgravningen, som former et åbent sår i det frodige landskab. Tomme dunke til hydraulikolie ligger spredt rundt om en vandpyt med en giftig nuance. En to meter høj sluse, der er blevet brugt til at skille guldet fra sten og grus, står stadig som et symbol på guldfeberen, der hærger området.

Trods risikoen, der får mit hjerte til at pumpe som for at minde mig om livet, har Daniel Fuentes, som selv er i 30’erne, ikke travlt. Dem, der arbejder i minerne, er på bar. Eller til hanekamp, en af søndagens store begivenheder heromkring. Og det er de farlige mænd, som står for minernes »sikkerhed« også, siger han…