Informations korrespondent i USA

Martin Burcharth

Martin Burcharth (f. i 1955) har været USA-korrespondent for Information siden 1996. Han er uddannet historiker på Københavns Universitet (1976-82) og har en Master Degree i journalistik fra New York University (1982-84). 

Mine områder

Jeg skriver fortrinsvis om amerikansk politik, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik samt om økonomi og andre samfundsforhold. I ny og næ skriver jeg om kultur og anmelder bøger. Jeg lavede i en lang periode mange interview med fremstående intellektuelle og forfattere til bøger, og gør det stadig en gang imellem. 

Jeg holder meget af at rejse i USA og arbejde med reportager. Det sker oftest, når der er valg til Kongressen eller præsidentembedet. 

Min journalistiske baggrund

Jeg blev først tilknyttet Information i slutningen af 1970’erne i forbindelse med et års ophold i Italien, hvor jeg lavede specialopgave i historie og skrev artikler om terrorisme og mafia. I samme periode besøgte jeg flere gange Østeuropa, hvor jeg lavede interview med systemkritikere af det kommunistiske system. Under opstanden i Polen i 1981 var jeg Informations korrespondent i Warszawa. 

I 1984 begyndte jeg som freelancekorrespondent for Det Fri Aktuelt i New York og skiftede i 1987-89 til freelancecekorrespondent i New York for Berlingske Tidende. Herefter blev jeg fastansat som Børsens Rom-korrespondent 1990-94. I 1995 vendte jeg tilbage til Information som avisens korrespondent i Italien. 

Jeg har skrevet flere bøger, herunder to om Italien (en om mafiaen og en anden om Silvio Berslusconi). I 2008 udgav jeg en politisk biografi om Barack Obama. 

Artikler