»Det er svært at se på andre mennesker, når de ser på én,« sagde skuespilleren og instruktøren Robert Redford engang i et interview med BBC’s Melvyn Bragg.

Pointen var, at Redford, der elskede at spille skuespil, var blevet så berømt, at han ikke længere kunne færdes på offentlige steder, og at han derfor ikke kunne studere og lade sig underholde af de mennesker, han ellers altid havde hentet inspiration hos. Ja, selv i sine film syntes han at se på og forsøge at udæske sine medspillere.

Noget af det, jeg altid selv har beundret ved Redford som skuespiller, er hans evne til at være stille. Ikke fordi de personer, han spiller, ikke har noget at sige, men fordi de tænker over, hvad de skal sige, mens de iagttager deres omgivelser – og fordi deres tavshed ofte får de andre i en scene til at tale og tale over sig.

Det er et ’trick’, hans figurer benytter sig af i mange film: Parforholdsdramaet The Way We Were, hvor han spiller over for en meget mere talende og ekspressiv Barbra Streisand, westernfilmen Jeremiah Johnson, hvor hans titelrolle tilmed…