Tidligere grønlandsminister: »Det var en dansk pligt at vende udviklingen«
Tom Høyem sidder på en campingplads i Fulda midt i Tyskland. En kano glider forbi langs floden, en traktor brummer i baggrunden. Ellers er der stille. Han er 83 år, omgivet af skov, men hans tanker kredser om Grønland.
»Hvorfor sidder jeg som gammel mand og blander mig i en moderne debat?« spørger han, før han selv svarer: »Jeg er jo ikke bare den sidste minister for Grønland. Jeg er også den eneste, der lever.«
Med undtagelse af Mimi Jakobsen, der var minister i ti dage efter Tom Høyems afgang samme år, som Grønlandsministeriet blev nedlagt. Så ansvaret for at forklare – »jeg vil ikke bruge ordet forsvare« – hvad der dengang skete, hviler på ham.
Det handler om spiralkampagnen, og det handler om eftermælet for ham, hans forgængere og mange danske sundhedsmedarbejdere.
Særligt i anden halvdel af 1960’erne fik tusindvis af grønlandske kvinder opsat spiral som led i en indsats fra den danske stat om at nedbringe fødselstallet. Halvdelen af alle kvinder i den fødedygtige alder – mindst 4.070 – fik en spiral. For flere hundrede skete det dog uden samtykke,…